Nærum Privatskole søger vikar pr. 1. januar 2018 med mulighed for fastansættelse

Vi søger en fagligt dygtig og engageret uddannet lærer, som kan undervise i:

Matematik i indskoling og mellemtrin, historie, naturteknik og idræt på mellemtrin samt biologi og kristendom i udskoling. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som medarbejder på Nærum Privatskole har du stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og arbejdsplads, og vi tilbyder dig at være en del af et godt fællesskab, hvor vi har høje ambitioner om at skabe en rigtig god skole. Som ansat på Nærum Privatskole har du ikke tilstedeværelsespligt på skolen efter undervisningens ophør.

Vi er en velfungerende, lille kristen friskole med 80 elever og 8 engagerede lærere, beliggende i naturskønne omgivelser med egen låge til Jægersborg Hegn.

Skolens hverdag og pædagogiske linje bygger på anerkendelse, trivsel, ansvarlighed, faglighed og gensidig respekt for hinandens forskelligheder. Vi lægger vægt på det kristne livssyn, som danner grundlag for undervisningen og for, hvordan elever og lærere omgås hinanden.

Hvis ovenstående har din interesse, kan vi til gengæld tilbyde dig glade elever i klasser med lav klassekvotient, hjælpsomme kolleger, en god forældrekreds og medindflydelse på en skole i udvikling og vækst.

Du kan få flere oplysninger om stillingerne og skolen hos skoleleder Nina Klokkervoll, 4558 7743. Se også www.naerum-privatskole.dk

Ansøgningsfrist: 24. november 2017

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og L.C.
Ansøgning med relevante bilag sendes til: np@naerum-privatskole.dk